Gå til indhold
Lille dreng klatrer på et klatrestativ

Bliv pædagogisk assistent på fuldtid (EUV1)

Som uddannet pædagogisk assistent får du nye metoder til det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.

Fakta

Varighed

maks. 42 uger.

Studiestart

Sommer og vinter

Studievejledning

Mail: pauoptag@kp.dk
Telefon: 72 48 75 41

Ansøg

Som pædagogisk assistent arbejder du med børn og unge – eller voksne med særlige behov.

Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) giver dig kvalifikationer til at arbejde i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, døgninstitutioner, bo- og dagtilbud for psykisk og fysisk handicappede, i borgerens eget hjem og ungdomsklubber mv.

Med uddannelsen vil du også lære mere om samarbejdet med kollegaer og med forældre. Du vil komme til at kunne sætte ord på – og forstå værdien af – den rigtige pædagogiske indsats.

PAU (EUV1) på fuldtid

Med PAU (EUV1) på fuldtid kan du – hvis du er over 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring (opnået inden for de seneste fire år) – tage uddannelsen til pædagogisk assistent på maks. 42 uger. Det er, fordi din erhvervserfaring godkendes til merit, hvilket giver dig en kortere uddannelsestid.

Adgangskrav

For at søge PAU på fuldtid, skal du:

  • være fyldt 25 år ved uddannelsesstart
  • have to års relevant erhvervserfaring (opnået inden for de seneste fire år)
  • have forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen

Sådan søger du

Uddannelsesstart for sommer er d. 5. august 2024.

Ansøgningsfrist 1. maj 2024

Sammen med ansøgningen skal du sende dokumentation for:

  • To års pædagogisk erhvervserfaring
  • Eksamensbevis fra folkeskolen
  • Har du derudover opnået engelsk E, dansk C eller samfundsfag C, skal du også medsende dokumentation for dette
  • Har du certifikater i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, skal du også medsende dokumentation for dette.

Realkompetencevurdering (RKV)

Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du indkaldt til et indledende interview. Interviewet foregår på skolen. Her vil en studievejleder tale med dig om dine formelle og uformelle kompetencer og vurdere, om du kan optages og evt. få merit for dele af uddannelsen.

Realkompetencevurderingen gennemføres på grundlag af interviewet, din dokumentation og et eventuelt kompetenceafklarende forløb. Gennem realkompetencevurderingen fastlægges din personlige uddannelsesplan.

Uddannelsesaftale

Når eleven er optaget, skal elev og arbejdsgiver indgå en uddannelsesaftale på lærepladsen.dk. Det er meget vigtigt, at uddannelsesaftalen underskrives af både elev og arbejdsgiver inden studiestart, da arbejdsgiver ellers ikke kan modtage refusion.

Kontakt

Optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)

Københavns Professionshøjskole

+45 72 48 75 41

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om uddannelsesvalg og optagelse.

Hvis du allerede er elev indskrevet på uddannelsen og har spørgsmål om gennemførelse af uddannelsen, orlov, barsel og uddannelsesskift eller ophør, kan du kontakte:

Claus Herborg

Studievejleder EUV1, PAU meritelever

+45 41 89 80 52

Tommy Tranholm Jensen

Studievejleder, EUD-elever

+45 41 89 71 03

Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-vejledningen:

SU-kontoret

Københavns Professionshøjskole

+45 72 48 75 42

Se telefontider.

Personlig henvendelse på Humletorvet 3, K3.09 kan kun ske efter aftale.

Du søger SU online på minSU: www.su.dk.

Her kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.